Indholdsfortegnelse
Hvad er det værste, der kan ske?
Først og fremmest er der forskel på gæld, og dermed også på konsekvenserne for ikke at kunne betale den tilbage.
| Type af gæld | Det værste, der kan ske |
|---|---|
| Offentlig gæld | Overskuddet over dit rådighedsbeløb kan inddrives via skat |
| Gæld til din egen bank | Overskuddet over dit rådighedsbeløb kan inddrives af din bank |
| Manglende afdrag på boliglån over en længere periode | Långiveren kan tvangssælge din bolig, hvis du slet ikke har penge på andre konti, efter dit rådighedsbeløb |
| Gæld i form af ubetalte regninger og manglende afdrag til private lånudbydere | Fogedretten vurderer dine ejendele, og hvis der bliver fundet ting af særlig høj værdi (luksusvarer), så vil gælden blive inddrevet ved at sælge dem. |
I alle disse tilfælde får man først og fremmest tre rykkere. I tilfælde af privat gæld, får man også advarsler om at blive registreret i RKI, samt at sagen vil blive sendt videre til inkasso. Når den bliver overdraget, betyder det, at din långiver opsiger din låneaftale og overleverer den til inkasso, som derefter vil forsøge at lave en afdragsordning med dig. Hvis det ikke lykkes, vil inkasso opsøge fogedretten for at få hjælp til at inddrive de penge, du skylder. Dette vil ske, fordi de faktisk ikke har ret til at inddrive din gæld. Den eneste instans, der kan gøre det uden fogedrettens beslutning, er Skattestyrelsen, og det gælder kun gæld til det offentlige. For andre er det ulovligt at inddrive din gæld, før fogedretten har vurderet, at du har nok penge til både at overleve og at betale dine lån tilbage.
Du skal ikke betale, hvis du ikke kan betale
I Retsplejeloven § 509 står der: ”Udlæg kan ikke foretages i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand, jf. dog stk. 2.”
Det efterfølgende stykke 2 forklarer, hvad der betragtes som et beskedent hjem (selvom det ikke er defineret klart). Loven siger med andre ord, at du har ret til at beholde de penge, der skal dække dine nødvendige faste udgifter og leveomkostninger samt de ting, der er en del af et beskedent hjem. Og den, der vurderer, hvad der kan betragtes som et beskedent hjem, er fogeden.
Fogedrettens vurdering: Love og retningslinjer
Selvom et beskedent hjem ikke er defineret i loven, så er fogedens vurdering ikke helt subjektiv. Fogeder har bestemte retningslinjer, de skal følge, og du kan oftest beholde ting som hvidevarer, møbler, telefon, computer og andre ting, som man i disse dage ikke kan forestille sig et liv uden. Det, fogeden kan vurdere som overflødigt, er luksusvarer. Det vil sige, ekstra dyre ejendele, som du kan udskifte med billigere udgaver af det samme.
Når det kommer til vurderingen af, hvad der svarer til ”en beskeden levefod”, så tager fogeden udgangspunkt i Bekendtgørelsen af gældssanering og det rådighedsbeløb, som staten har fastsat. Mange tror, at ens rådighedsbeløb er det, der er tilbage, efter man har betalt for sin bolig og de nødvendige faste regninger. Sandheden er, at det er et teoretisk tal: Et beløb, som staten mener, at du skal have, efter disse udgifter – og afdragene på lån – er betalt.
I 2021 er dette beløb 6.720 kr. for singler, 11.400 kr. for par, og ml. 1.840 og 3.370 kr. for børn, alt afhængigt af deres alder. Disse satser bliver opdateret hvert år, og du kan tage udgangspunkt i satserne for kontanthjælp for at udregne dem.
Hvis du ikke har flere penge om måneden end dit rådighedsbeløb, så kan fogedretten ikke give inkasso lov til at inddrive nogle penge for at indfri din gæld. Hvis de afgør, at du er i stand til at betale gælden tilbage, så vil du få flere udgifter, end du havde regnet med.
Hvis fogedretten siger ja
Hvis fogedretten afgør, at din gæld kan inddrives, skal du betale blandt andet følgende:
- Din restgæld
- Renter
- Renters renter
- Rykkergebyrer
- Gebyrer til långiveren
- Inkassoomkostninger
- Udgifter til fogedretten
Insolvenserklæring
Hvis du ikke kan betale din gæld tilbage med det samme eller via afdrag, og hvis du ikke har ejendele af en særlig høj værdi, så kan du erklære dig insolvent. For at afgive en insolvenserklæring skal du møde op i fogedretten og fortælle under strafansvar, at du ikke ejer noget af værdi og ikke er i stand til at indfri din gæld. Efter du har afgivet din insolvenserklæring, vil du som regel ikke blive indkaldt i retten i den efterfølgende måneder.
Hvad kan du gøre, hvis du ikke kan betale din gæld tilbage?
1. Snak med din kreditor
Hvis du skylder penge, som du ikke kan betale tilbage, er det første råd at kontakte dem, du skylder. Kan du ikke betale regninger for el, vand og varme, så ring til leverandørerne, og bed om hjælp med at finde en løsning. Vent ikke, til rykkerne begynder at komme – du risikerer både, at de lukker for vandet, og at du skal igennem RKI-registreringer, inkasso og fogedretten. Kan du ikke betale dit boliglån tilbage, så snak med banken eller realkreditinstituttet. Skylder du penge i form af forbrugslån eller kreditter, så kontakt dine långivere, og bed om hjælp. Banker kan ofte tilbyde afdragsfrie måneder eller nedsættelse af dine månedlige ydelser. Private långivere er også blevet gode til at indgå den slags aftaler.
2. Kontakt Gældsstyrelsen ved gæld til det offentlige
Hvis du skylder penge til det offentlige (såsom restskat, for meget SU eller SU-lån, medielicens eller offentlige ydelser, som skal betales tilbage), så er det Gældsstyrelsen, der kan inddrive dem. Nogle gange er Gældsstyrelsen ikke klar over, at du lever for under dit rådighedsbeløb. Hvis det er dit tilfælde, så kontakt dem, og gør opmærksom på, hvor meget du har at leve for, efter dine faste udgifter og afdrag på gælden bliver trukket.
3. Søg om gældssanering i Skifteretten
Gældssanering betyder, at du kan indgå en kreditordning, hvor din gæld bliver nedsat eller annulleret. Dette sker dog i særlige tilfælde, hvor gælden er uoverskueligt stor, og du har ingen chancer for at betale den tilbage i løbet af de kommende ca. 10 år. Derudover skal din gæld være stiftet for 5-10 år siden, og din insolvens skal skyldes særlige omstændigheder som sygdom, skilsmisse, arbejdsløshed, tvangsauktion, personlig konkurs eller lignende. Du skal have en fast og varig indkomst, og der bliver også taget hensyn til din alder samt andre omstændigheder. Chancerne er små for de fleste, men hvis du skylder uoverskueligt mange penge, kan du prøve det.
4. Undgå gældsspiral
Uanset, hvor slemt det ser ud, så lad være med at optage nye lån for at indfri de gamle. Selvom ÅOP- og omkostningsloftet beskytter os fra at havne i endeløs gæld for forbrugslån, så hjælper det oftest ikke at låne på ny. Det eneste tilfælde, hvor det måske kan overvejes, er hvis du har optaget et meget dyrt kviklån, før loven om ÅOP-loftet og omkostningsloftet udkom, og du derfor betaler mere end 25% om året i renter og gebyrer. Tidligere har der været lån, der kostede over 800% af lånesummen, og der var ingen grænser for, hvad et lån kunne koste samlet i hele lånets løbetid. Nu må det ikke koste mere end et beløb, der er lige med lånebeløbet. Har du stadig nogle dyregammeldags låneaftaler, så kan det måske betale sig at skifte til en af de nye og billigere samlelån.
5. Se, om du kan bede om en lønforhøjelse eller arbejde ekstra
Hvis denne løsning lyder helt umulig, så er den nok ikke for dig. Men hvis du ikke har prøvet at bede om hjælp hos din arbejdsgiver, så bør du selvfølgelig gøre det. Overvej også, om du kan arbejde lidt ekstra og spare sammen, uden at det går ud over dit helbred og eventuelt din families velvære. Kombinér det med et mindsket forbrug, og prøv at lægge et budget for din indkomst og udgifter. Planlæg dine udgifter, så du undgår impulskøb, og aftal med familien, at I måske holder jul uden gaver og finder andre løsninger sammen. Selvom små beløb kan virke ubetydelige i starten, så er det mange små beløb, der udgør den store gæld – og den kan i mange tilfælde betales tilbage.
