I denne artikel kigger vi på bankernes krav til låntagere, og hvad du kan gøre for at få en bedre kreditværdighedsvurdering, der giver en bedre rentesats. Vi ser på, hvordan du kan forberede dig til samtaler med forskellige bankrådgivere, og du får lister med de dokumenter, som du skal sørge for at sende til bankerne.
Indhold
Hvordan kan jeg forberede mig til samtalen i banken?
Banker er villige til at give bedre lånevilkår til ansvarsfulde kunder med sund økonomi. Er du ikke typen, der fører regnskab og har en udfyldt budgetskabelon? Det kan være, at du skal gå i gang med det, så du kan tale med banken i øjenhøjde. Hvis du gerne vil få de bedste lånevilkår, så kan det kun anbefales, at du har fuldt styr på, hvordan din økonomi hænger sammen.
Derudover er der nogle dokumenter, som vi kan anbefale at du skaffer, før du går til samtaler i din egen og andre banker. Det kan lyde utroligt, men din egen bank kigger ikke på transaktioner i dine konti, og når du henvender dig, så skal du præsentere regnestykkerne selv. Er du stadig med på udfordringen? Så lad os komme i gang med forberedelsen.
Hvad kigger banken på?
Banker skal vurdere din kreditværdighed, før de giver dig lov til at låne penge. For at blive godkendt til at låne penge kræver det, at banken kan vurdere følgende positivt:
- Dit rådighedsbeløb: Balancen mellem dine indtægter og udgifter.
- Din formue: Det, du ejer og det, du har sparet op.
- Din gældsfaktor: Hvor mange penge du har lånt (boliglån, forbrugslån, kassekreditter, mm.) i forhold til din formue og indtægter.
- Din betalingsevne: Hvis man regner lånets omkostninger med i dit budget, vil du så stadig have et rådighedsbeløb, der kan servicere lånet og dine løbende udgifter.
- Din betalingsvillighed: Historikken af overtræk på din konto, forsinkede afdrag på andre lån og forsinkede betalinger. Hvis du taler med en ny bank, så vil du blive tjekket i RKI (Experian), som er et register over dårlige betalere i Danmark.
- Hvor mange konti du har i banken: Din NemKonto, opsparing, lån, investeringer, forsikringer, osv.
- Din livssituation: Banker tager højde for, hvor gammel du er, hvor du bor, om du har fast arbejde, og hvor høj din uddannelse er. Hvis du for eksempel er ung, så kan det ikke forventes, at man har en stor formue, men er du i gang med at læse på universitetet, så kan banken regne med, at du om nogle år får høje indtægter og dermed kan betale dit lån tilbage.
Hvad kræver det at låne penge i banken?
Når en bankrådgiver gennemgår den ovenstående liste, så kræver det, at der kan sættes tjekmærker ved de fleste punkter, og at det meste kan dokumenteres. Derfor bør du tænke over, hvad der kan fungere som bevismateriale for dine indtægter, udgifter, formue, gæld, betalingsvillighed, osv. Sæt dig ind i din økonomiske situation, hvis du ikke har gjort det endnu.
1. Find dit rådighedsbeløb
Dit rådighedsbeløb er de penge, du har til gode, når du har betalt dine faste regninger og afdrag på lån. Hvis du gerne vil forudse dine chancer for at kunne låne penge i banken, så kan det kun anbefales, at du beregner dit rådighedsbeløb.
1.Beregn dit rådighedsbeløb
Du kan gøre det manuelt, hvis du har tid, men der findes en genial og hurtig webløsning, der kan gøre det for dig, og dermed sikrer, at du ikke glemmer noget. Det hedder Spiir – en web-app, som du kobler sammen med dine bankkonti for at få det fulde overblik over din økonomi. Programmet er gratis, og den sorterer alle dine kontoposteringer til indtægter og udgifter, faste som variable. Du kan uploade posteringer for flere måneder eller år og se dit rådighedsbeløb samt dine økonomiske udsigter ved årets udgang.
2. Find bankens satser for minimalt rådighedsbeløb
Google eller ring til forskellige banker, og spørg om deres definition af et godt rådighedsbeløb. Læs længere nede, hvilke gennemsnit der findes, og hvor du kan se minimumskravene i loven.
3. Sammenlign dit og bankens rådighedsbeløb
Sammenlign dit rådighedsbeløb med, hvad banken kræver, og se, om du lever op til kravene for at låne penge i banken. Gør du ikke det, så planlæg dit budget i de kommende måneder sådan, så du opnår det påkrævede rådighedsbeløb. Gennemgå dine abonnementer, streamingtjenester, forsikringer og A-kasse, og prøv at finde billigere alternativer.
Hvad skal man have i rådighedsbeløb?
Dit rådighedsbeløb skal være højere end defaste rådighedsbeløb for single, par og familier, der er anvist i Bekendtgørelsen om gældssanering for pågældende årgang. Banker har deres egne satser for, hvilket rådighedsbeløb man skal have, men de ligger altid tæt på, hvad der er angivet i loven.
Hvilket rådighedsbeløb kræver banken?
I gennemsnit kræver bankerne følgende minimale rådighedsbeløb:
- Single – 5.000 – 6.000 kr.
- Par – 8.500 – 10.000 kr.
- Hjemmeboende barn – 2.500 kr.
2. Fortæl banken om dit økonomiske sikkerhedsnet
Hvis du vil låne penge i banken, skal der i dit rådighedsbeløb være penge nok til at dække dine uforudsete udgifter. Hvis du pludseligt mister arbejde, får en vandskade eller en kæmpe tandlægeregning, så skal dit rådighedsbeløb kunne dække det. Men ofte har vi jo forsikringer, der gør, at vores rådighedsbeløb er mindre på grund af faste regninger til dem, og samtidigt så er vores risiko for at få høje uforudsete udgifter meget lille.
Hvis du vil låne penge i banken, så er det vigtigt, at du selv husker at fortælle om dine forsikringer, så banken beregner det rigtigt. Det vil sige, du skal huske at nævne din A-kasse eller din lønforsikring, din bolig-, indbo-, ansvarsforsikring, din sygeforsikring, dyreforsikringer, hvis du har dyr, osv.
3. Læg et budget
Hvis du vil sikre dig, at du fremstår som en ansvarsfuld låntager, så bør du lægge et budget for, hvordan du vil afdrage på dit lån. Dermed kan du muligvis også få indflydelse og forhandle lånets omkostninger.
4. Send den nødvendige dokumentation
Når du vil låne penge i banken, så kræver det mange dokumenter. Det er ikke alle dokumenterne, banken vil bede dig om, men der er en del dokumenter, som du selv kan komme med og dermed øge dine chancer for at få en god kreditvurdering.
Hvilke dokumenter kræver det at låne penge i banken?
- Din seneste årsopgørelse fra Skattestyrelsen
- Beviser for fast månedlig indkomst for de sidste 3 måneder, dvs.:
- Lønsedler
- Overførselsindkomstsedler
- SU-udbetalingssedler
- Sygedagpengesedler
- Kontrakter, hvis du får faste honorarer eller er selvstændig
- Årsregnskab, hvis du er selvstændig
- Lejekontrakter, hvis du får fast indkomst ved at udleje noget
- NemKontoudtog for de sidste tre måneder (i en ny bank)
- Oversigt over dine andre konti og evt. kontoudtog dertil
- Oversigt over din formue
- Oversigt over din gæld
- Dit budget: Faste indtægter og faste årlige udgifter
Hvilke papirer kan give dig bonuspoint?
- Oversigt over dine forsikringer
- Dokumentation for, at du er med i en A-kasse
- Information om din pensionsopsparing
- Information om dine investeringer
- Aftaler som bodelingsoverenskomst og lignende
- Skattestyrelsens oversigt over din ansættelseshistorik
Andre faktorer, som banken kigger på
- Alder
- Bopæl
- Fast arbejde
- Uddannelsesniveau eller type
- Hvor mange der er i husstanden
Hvor skaffer jeg de dokumenter, banken kræver?
Skat – Dine skatteoplysninger og ansættelseshistorik
- e-Boks: Dine lønsedler og andre beviser på din indkomst
- Dininfo: Dine registreringer i RKI
- Pensionsinfo: Oversigt over din pensionsforhold
- Din netbank: Kontooversigt og kontoudtog
- Betalingsservice: Oversigt over dine faste udgifter, der betales via BS
- Spiir: Værktøj til at beregne dit rådighedsbeløb og budgettere
Held og lykke med dine forberedelser!